30/01 – 08:
Jeg har haft en utrolig lang dag i dag, jeg mener viiirkelig lang. Og jeg har ikke engang været på arbejde.
Jeg har søgt nyt arbejde i dag, hos kokken og jomfruen, samt et barnepige job.
Jeg skal ud til Kokken og jomfruen på fredag, det er et arbejde hvor man skal lave alt muligt, og jeg får 112 kroner i timen.
- Men det ligger desværre bare lidt udenfor Kolding!
Hvilket betyder jeg skal tage en bus for at komme derud, og så når jeg skal hjem, skal jeg først tage en bus ind til centrum, og så en anden bus videre til Vamdrup.
- Det bliver jo bøvlet.
Men på den anden side, det er også en fin løn jo! Og jobbet lyder som men meget spændende. Jeg ved næsten ikke om jeg orker alle de busser.
Barnepigejobbet virker ret under betalt, 500 kroner hver måned.
Men det er hver anden weekend, og jeg vil blive krævet at skulle passe dem i 12 ½ time pr måned. - - Og 500 kroner det er alligevel også en del.
Børnepasning kan vel ikke være det sværeste og mest hårde arbejde? Jeg skal ud til dem på fredag, og så må vi jo se hvad det fører til. De havde også snakket med en anden pige, men hun var ikke mødt op til samtalen. Og de virkede ret glade for, at jeg var 18 år. Så alderen kan da ved nogle jobs komme mig til gode =).
Mor havde det dårligt i dag, så det var mig der handlede ind. Og jeg købte kødpølse! Og selvfølgelig også en masse andet.
Men vi har ikke rigtig haft andet pålæg end ost har de sidste par dage, så jeg har været nødt til at tage det med. Seriøst.. Jeg har været ved at brække mig over bare at tænke på ost. Selv smeltede ost, det plejede jeg ellers at spise med største fornøjelse, men næ nej det er skam slut nu.
- Nå tilbage til kødpølsen!
Da jeg tog en bid af kødpølse madden med agurk på, var det som om mine smagsløg dansede salsa, det var sådan en fantastisk oplevelse! Kødpølse, sjældent har jeg sat pris på det så meget. Men lærer først virkelig at værdsætte det når man har levet på ost.
Jeg har denne her virkelig søde sang på hjernen. Kan ikke huske andet end omkvædet, det er fra noget børne tegnefilm.
”Der er altid håb der hvor solen skinner, når himlen er blå og du får røde kinder.. la la la la i det lyse blå ååå ååå ååå blååå ååå ååå åå”
- Den er da kær <3.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Sender bare et kram til min puttehøne, fniser lige lidt over det med kødpølsen. Sød sang.
Send en kommentar