okay

Så længe min søster er glad er jeg glad. Men han er stadigvæk en lort, og sådan er det bare. Det kan hun ikke selv se nu, måske vil hun aldrig kunne se det. MEN! Hun har taget sine egne valg, og det er hun jo stor nok til, så det må hun også selv om. Jeg har sagt hvad jeg mener. Og jeg ved det var præcis denne reaktion hun forventede. Men det er også den eneste rigtige måde at reagere på i mit hoved i hvert fald.

Jeg håber oprigtigt, at jeg aldrig ser ham. Jeg skrev tidligere på ugen tror jeg, at jeg håbede snart at få lov til at tage kontakt med ham. Men nu er jeg sku egentlig glad for, at det aldrig er blevet til noget. Så kan jeg være sur for mig selv.

Nej det var faktisk ikke alt

Jeg sad og læste min blog, og kom i tanke om noget mere jeg vil sige. Jeg vil ikke gøre personen noget, og jeg vil ikke tale ondt om ham. Men tilgengæld vil jeg heller ikke høre om ham. Jeg kan ikke høre om alle de gode ting min veninde synes han gør, ikke uden at åbne munden. Jeg er ked af det. Men sådan er det ligenu. Det håber jeg også hun kan forstå. Det piner mig, at hun snakker om ham som hun gør. Hun elsker ham, det ved jeg. Ellers ville hun ikke blive hos ham. Det ved jeg. Men ja. Jeg vil prøve at undgå, at tale ondt om ham. Hvis jeg ikke får smidt hans navn i hovedet. Så ved jeg også at jeg kan. Ellers er jeg sku ærlig talt i tvivl. Den mand fortjener intet mere.
- Jeg er også bare så skuffet. Jeg ved det ikke er mig han har været ond i mod. Men det er ligesom om han også har såret mit hjerte. Det er underligt. Jeg er virkelig ked af, at han har skuffet sådan. jeg var jo lige begyndt at tro på ham. Og dem sammen.
Samtidig tror jeg heller ikke det betyder noget for ham. Hvorfor skulle det også det? Jeg er jo bare hendes ven. Hendes bedste veninde nok. Men alligevel. hvorfor skulle det dog det. Jeg bliver jo også glad igen.

Onsdag

Jeg har sovet pænt dårligt i nat, ved ikke lige hvad der var galt. men sov bare rigtig dårlig. Så har været helt vildt træt idag, men overraskende nok gik det faktisk helt vildt godt til min køretime! Så det er jo bare fjong.
Men det er faktisk slet ikke det jeg vil skrive om. Der er blevet sagt om mig, at jeg er tilgivende. Det er jeg nok. Men ikke overfor folk der gør noget ondt imod dem jeg holder af. Det tilgiver jeg aldrig. Hvis de først har fucket det op en gang, det kan ske for alle. Men gør det igen. Så er det definitivt slut.
Jeg har det sådan, at så kan jeg godt være i samme rum med personen. Men jeg vil ikke tale med personen, jeg vil ikke have noget med personen at gøre. Ikke en så respektløs person der tager min veninde for givet. Det vil jeg aldrig acceptere, selvom hun selv tilgiver det han har gjort. Det er hendes eget valg, hvor dumt jeg så end synes det er, så er det hendes eget valg. Et jeg har svært ved at acceptere, fordi jeg selv begik den fejl med min ex for et stykke tid tilbage, da han selv havde et svagt øjeblik med hans ex. Og jeg sidder tilbage nu og er skuffet over min egen beslutning, men jeg elskede ham jo, og jeg var også bange for at være alene.

Jeg har bare en ting tilbage at sige. Han skal aldrig vise sig i mit hjem. Der er han ikke velkommen. Aldrig mere. Og jeg vil fra nu af have svært ved at høre ham omtalt. Jeg som lige var begyndt at tænke godt om ham. Jeg er så skuffet over ham. Jeg troede han var mere. Jeg troede han var bedre. Men han er intet. Ikke for mig. Men for min veninde er han alt. Og det piner mig. Men jeg lever videre.