”Der er altid håb der hvor solen skinner”

30/01 – 08:
Jeg har haft en utrolig lang dag i dag, jeg mener viiirkelig lang. Og jeg har ikke engang været på arbejde.
Jeg har søgt nyt arbejde i dag, hos kokken og jomfruen, samt et barnepige job.
Jeg skal ud til Kokken og jomfruen på fredag, det er et arbejde hvor man skal lave alt muligt, og jeg får 112 kroner i timen.
- Men det ligger desværre bare lidt udenfor Kolding!
Hvilket betyder jeg skal tage en bus for at komme derud, og så når jeg skal hjem, skal jeg først tage en bus ind til centrum, og så en anden bus videre til Vamdrup.
- Det bliver jo bøvlet.
Men på den anden side, det er også en fin løn jo! Og jobbet lyder som men meget spændende. Jeg ved næsten ikke om jeg orker alle de busser.
Barnepigejobbet virker ret under betalt, 500 kroner hver måned.
Men det er hver anden weekend, og jeg vil blive krævet at skulle passe dem i 12 ½ time pr måned. - - Og 500 kroner det er alligevel også en del.
Børnepasning kan vel ikke være det sværeste og mest hårde arbejde? Jeg skal ud til dem på fredag, og så må vi jo se hvad det fører til. De havde også snakket med en anden pige, men hun var ikke mødt op til samtalen. Og de virkede ret glade for, at jeg var 18 år. Så alderen kan da ved nogle jobs komme mig til gode =).

Mor havde det dårligt i dag, så det var mig der handlede ind. Og jeg købte kødpølse! Og selvfølgelig også en masse andet.
Men vi har ikke rigtig haft andet pålæg end ost har de sidste par dage, så jeg har været nødt til at tage det med. Seriøst.. Jeg har været ved at brække mig over bare at tænke på ost. Selv smeltede ost, det plejede jeg ellers at spise med største fornøjelse, men næ nej det er skam slut nu.
- Nå tilbage til kødpølsen!
Da jeg tog en bid af kødpølse madden med agurk på, var det som om mine smagsløg dansede salsa, det var sådan en fantastisk oplevelse! Kødpølse, sjældent har jeg sat pris på det så meget. Men lærer først virkelig at værdsætte det når man har levet på ost.

Jeg har denne her virkelig søde sang på hjernen. Kan ikke huske andet end omkvædet, det er fra noget børne tegnefilm.
”Der er altid håb der hvor solen skinner, når himlen er blå og du får røde kinder.. la la la la i det lyse blå ååå ååå ååå blååå ååå ååå åå”

- Den er da kær <3.

Bus 46 og Buster Kendis

Det har egentlig været en udmærket dag. Jeg skulle på arbejde og havde faktisk regnet med, at det ville blive en lorte dag pga. det. Men jeg købte lidt slik, cola og så en salat til aftensmad, og så hyggede jeg mig ellers med det. Buster var også på arbejde, hvilket nok egentlig også var den største grund til, at det var en hyggelig aften. Han er sådan en hyggelig fætter. Vi legede alle mulige lege imens vi sad og ringede, på den måde går de fem timer meget hurtigere. Vi lagde ud med at lege, ”Frugt leg”, sådan noget med at vi skulle nævne alle mulige frugter på skift. I godt og vel tre timer legede vi sådan en kendis leg. Hvis jeg fx sagde Kasper Hvidt, så skulle han sige en kendt der havde H, som det først bogstav i hans fornavn. Meget underholdende, og vi holdt det kørende i faktisk rigtig lang tid. Buster er lige blevet formand for SFU her i Kolding kredsen, så han kunne selvfølgelig en hel masse politikeres navne. Han driller mig selvfølgelig helt vildt med, at min far er DF´er, men det rører mig jo ikke, det gør alle sku snart;)! De er ikke lige frem de mest populære mennesker i min vennekreds (her har jeg så udeladt Stinne og Mikkel).
Min aften på jobbet sluttede af med, at jeg blev smidt hjem fra arbejde, fordi jeg ikke opfyldt den kvote vi har på det projekt jeg sad på, det var 4 pr time man skulle have, jeg havde så kun 2. Hvilket altid vil sige, at jeg faktisk bare var pænt dårlig x 2. Nå men så kom jeg jo selvfølgelig også 5 min for sent til bussen, perfekt! Samt jeg når heller ikke det tog, som åbenbart gik næsten lige efter bussen, dejligt! Så jeg var tvunget til at sidde og stene i fucking næsten en time før jeg kunne komme ind i varmen. Mig = meget kold og ynkelig.
Men nu sidder jeg inde i bussen og undrer mig og buschaufførens job. Det må faktisk være meget meget krævende arbejde. Alle de møg unger de skal finde sig i hver evig eneste dag, ”jeg har glemt mit buskort”, ja men så kan du fucking ikke komme med bussen din lille lorte unge! Hader sådan noget. Okay det kan ske for en hver. Men altså, helt ærligt. Det er ikke sååå svært at stikke det i lommen, og så lade det blive der! Eller bind det fast til ens skoletaske, hvis man er den glemsomme type.
Der er en enkelt buschauffør på den rute jeg kører med hver morgen, ham er jeg seriøst halv bange for. Jeg har tit siddet og studeret ham. Han smiler aldrig. Aldrig i de tre år jeg har kørt med bus (okay ved ikke om han kom til senere, men altså!), har jeg set ham smile. Når jeg siger godmorgen får jeg ikke så meget som et lille grynt igen. Han er en meget skræmmende mand. Men hvem ved måske er han bare pænt morgen sur?!