Onsdag

Jeg har sovet pænt dårligt i nat, ved ikke lige hvad der var galt. men sov bare rigtig dårlig. Så har været helt vildt træt idag, men overraskende nok gik det faktisk helt vildt godt til min køretime! Så det er jo bare fjong.
Men det er faktisk slet ikke det jeg vil skrive om. Der er blevet sagt om mig, at jeg er tilgivende. Det er jeg nok. Men ikke overfor folk der gør noget ondt imod dem jeg holder af. Det tilgiver jeg aldrig. Hvis de først har fucket det op en gang, det kan ske for alle. Men gør det igen. Så er det definitivt slut.
Jeg har det sådan, at så kan jeg godt være i samme rum med personen. Men jeg vil ikke tale med personen, jeg vil ikke have noget med personen at gøre. Ikke en så respektløs person der tager min veninde for givet. Det vil jeg aldrig acceptere, selvom hun selv tilgiver det han har gjort. Det er hendes eget valg, hvor dumt jeg så end synes det er, så er det hendes eget valg. Et jeg har svært ved at acceptere, fordi jeg selv begik den fejl med min ex for et stykke tid tilbage, da han selv havde et svagt øjeblik med hans ex. Og jeg sidder tilbage nu og er skuffet over min egen beslutning, men jeg elskede ham jo, og jeg var også bange for at være alene.

Jeg har bare en ting tilbage at sige. Han skal aldrig vise sig i mit hjem. Der er han ikke velkommen. Aldrig mere. Og jeg vil fra nu af have svært ved at høre ham omtalt. Jeg som lige var begyndt at tænke godt om ham. Jeg er så skuffet over ham. Jeg troede han var mere. Jeg troede han var bedre. Men han er intet. Ikke for mig. Men for min veninde er han alt. Og det piner mig. Men jeg lever videre.